Hvad er medtaget?

Registeret for perioden 1906-1999 er oprindeligt udarbejdet af Torben Bill-Jessen. Det er efterfølgende navneformskontrolleret og udvidet med år 2000 under redaktion af Eva Stennicke.

Navneformskontrollen har medført at person- og stednavne i registeret kan være ændret/suppleret i forhold til teksten i den enkelte årbog. Arbejdet er udført for at de enkelte personer og steder skal være entydige og optræde ensartet og samlet i registeret.

FAHS-registeret er et omfattende søgeværktøj til artiklerne i årbøgerne1906-2000. Derudover er det – med de supplerende oplysninger om den enkelte persons erhverv, levested og levetid – et værktøj, som kan benyttes til verificering af personer i forbindelse med lokalhistorisk arbejde, slægtsforskning osv.

Registeret består først og fremmest af godt 60.000 henvisninger fra person- og stednavne til årbøger og sidetal. Desuden er der et forfatter og titelregister. Når man får søgeresultatet vist med henvisning til en bestemt årbog og et sidetal, kan man klikke på den enkelte henvisning for efterfølgende at se både forfatter og titel til den artikel, som den pågældende henvisning indgår i.

Hvad er medtaget, og hvad er udeladt?

Med enkelte undtagelser er der person- og stednavnehenvisninger til alle artikler, herunder nekrologer, i årbøgerne 1906-2000.

Der er ikke henvisninger til foreningens årsberetninger, regnskaber, fortegnelser over bestyrelsesmedlemmer og medlemmer.

Følgende artikler er ikke indekseret i registeret

Anders Uhrskov: Fra bogens verden i Fra Frederiksborg Amt, 1953, side 121-136

Sven Risom: Supplement til bogen »Nordiske lerhuse« i Fra Frederiksborg Amt, 1965, side 75-106 

Forfattere til citerede værker

Personer er ikke medtaget i registeret, hvis de i en årbogsartikel kun er nævnt som forfattere til bøger/artikler, som i øvrigt ikke udnyttes eller kommenteres nærmere. Bringes der derimod i en  årbogsartikel et mindre uddrag fra en bestemt bog/artikel eller det forholder sig sådan, at en årbogsforfatter udgår fra et bestemt værk, ja så findes der en henvisning til forfatteren i registeret.

Illustrationer

Der henvises til malerier, kobberstik osv. med lokale motiver – gengivet som illustrationer i årbøgerne. Der garanteres ikke for fuldstændighed.

Der henvises ikke til fotografer, som er ophavsmænd til diverse fotos gengivet i årbøgerne.

Der henvises hverken til berømte malere eller til landskendte personer på deres malerier i de tilfælde, hvor malerierne er gengivet som illustrationer i årbøgerne.

Der henvises i princippet ikke til personer og steder i billedtekster.



Til toppen af siden
 
Spørgsmål og kommentarer til denne side 
Opdateret: 10. maj 2004